”Jeg er sammen med Jørgen, Niels og Ludvig i dag blevet stillet for en krigsret. Vi blev dømt til døden.
Jeg ved, at du er en stærk kvinde, og at du vil tage dette, men, hører du, det er ikke nok, at du tager det, du skal også forstå det.
Jeg er kun en lille ting, og min person vil meget snart være glemt, men den idé, det liv, den inspiration, som fyldte mig, vil leve videre.
Du vil træffe den overalt – i træerne om foråret, i mennesker, du møder på din vej, i et kærligt lille smil, du vil møde det, der måske havde værdi hos mig, du vil elske det, og du vil ikke glemme mig
(…)
Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod, og jeg synes nu, at jeg kan se en sammenhæng.
Jeg er ikke gammel, jeg burde ikke dø, og dog synes det mig så naturligt, så ligetil. Det er kun den bratte måde, der afskrækker os i første nu.
(…)
Det er en stor gave, vort land tørster efter, noget, hver lille bondesøn kan se hen til og med glæde føle, at han har del i og arbejder og kæmper for.
Endelig er der hende, der er min. Få hende til at se, at stjernerne endnu tindrer, og at jeg kun var en milesten. Hjælp hende videre, hun kan nu blive meget lykkelig.
I hast – din ældste og eneste søn.
Kim”
Vestre Fængsel, Tysk Afd., Celle 411. 4. april 1945
Kim Malthe-Bruun var en 21-årig dansk modstandsmand og medlem af Konservativ Ungdom, der var en aktiv del af modstandsbevægelsen under besættelsen.
Kim Malthe-Bruun blev arresteret af det hemmelige tyske politi Gestapo i december 1944 og efterfølgende sat i Vestre Fængsel, hvor han blev tortureret.
Kim Malthe-Bruun blev dødsdømt af værnemagten og den 6. april 1945 henrettet i Ryvangen for sin kamp for et frit Danmark.
Lad os i dag huske de mange tapre modstandsfolk, der gav deres liv for det frie Danmark, vi har i dag.
Min Gud, mit Land, min Ære